Evaluering er ofte et krav til projekter, som får støtte af eksterne bevillingsgivere. Men evaluering bør tilrettelægges på en sådan måde, at det er meningsfuldt og nyttigt for organisationen, uanset om det foregår for at imødekomme eksterne krav eller ej.
Udviklingstiltag og –projekter i større eller mindre stil er en del af mange kirkers/organisationers hverdag. Og de kan være meget nyttige, fordi de skaber værdi for brugerne (eller andre) og fordi de kan give nyttig viden om, hvad der virker for hvem under hvilke betingelser.
Det sidste forudsætter, at man evaluerer indsatsen.
Evalueringsarbejdet bør så vidt muligt starte, når projektet starter. Derigennem får man mulighed for at lære og korrigere undervejs i forløbet.
Evalueringsarbejdet indeholder en række sammenhængende elementer, som beskrives i et evalueringsdesign og en plan. Man skal således tage stilling til evalueringens formål og genstand, formulere centrale spørgsmål og værdier, indkredse datakilder og kvantitative og kvalitative dataindsamlingsmetoder velegnede til formålet samt gøre sig overvejelser om, hvordan ny viden løbende omsættes til revidere mål og indsatser i projektet.
Som kirkekonsulenter hjælper vi gerne med at designe læringsorienteret evaluering. Vi kan også udføre dele af eller hele evalueringsarbejdet eller være sparringspartner på jeres egen evaluering.
Følgende kirkekonsulenter kan bistå med evaluering: